Forebyggende behandlinger

Forebyggende behandlinger

Beskyt tænderne mod huller og svækkelse – især vigtigt for børn og unge.

Om behandlingen

Tandeftersyn og forebyggende behandlinger  

Tandeftersyn og forebyggende behandlinger er din bedste forsikring mod huller, syreskader og tandkødsproblemer. Hos Tandlægerne ved Limfjorden arbejder vi målrettet på at forebygge frem for at reparere, så dine tænder kan forblive sunde så længe som muligt.  

Forebyggelse er en vigtig del af sund tandpleje. Vi tilbyder behandlinger, der styrker emaljen og beskytter tænderne mod karies – især i udsatte kindtænder.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Tandeftersyn
  • Paradentose
  • Syreskader
  • Dårlig ånde
  • Fluorbehandling der styrker tandoverfladen
  • Fissurforsegling til beskyttelse af kindtænder
  • Vejledning i kost og daglig tandpleje

Hvad er tandeftersyn og forebyggende behandlinger?

Et tandeftersyn er en planlagt, forebyggende undersøgelse af tænder, tandkød og mundhule. Ofte kombinerer vi eftersynet med en tandrensning, fluorbehandling, rådgivning om mundhygiejne og eventuelt fissurforsegling på særligt udsatte kindtænder.  

Formålet er at opdage eventuelle sygdomme eller udsatte tænder tidligt, styrke emaljen og beskytte tænderne mod karies og svækkelse, før der opstår smerter og større skader.

Hvordan foregår behandlingen?

  1. Vi begynder med en klinisk undersøgelse af tænder og tandkød og vurderer din orale sundhed.  
  2. Ved behov supplerer vi med røntgenoptagelser for at finde skjulte huller eller begyndende knogletab.  
  3. Vi udfører en tandrensning, hvor plak og tandsten fjernes, og dine tænder poleres.  
  4. Vi kan supplere med fluorbehandling eller fissurforsegling på udsatte tænder, især hos børn og unge.  
  5. Ved behov får du vejledning om kost, børsteteknik og hjemmepleje, og vi aftaler et passende interval for næste eftersyn.

Book en tid i dag med vores team

Book en tid

Hvem egner behandlingen sig til?

Forebyggende behandlinger er relevante for alle, både børn, unge og voksne. De er særligt vigtige, hvis du ofte får huller, har syreskader, blødende tandkød, bruger medicin der påvirker mundtørhed, eller hvis du har tandlægeskræk og gerne vil undgå større indgreb ved at tage problemer i opløbet.  

Fordele ved tandeftersyn og forebyggende behandling

  • Mindre risiko for huller og tandkødssygdom
  • Behovet for større behandlinger mindskes eller udsættes
  • Renere tænder og friskere ånde
  • Tryghed i at få løbende faglig kontrol

Det skal du være opmærksom på

  • Kræver regelmæssige besøg
  • Let ømhed i tandkød kan forekomme efter grundig tandrensning

Hvor lang tid tager behandlingen?

Et almindeligt tandeftersyn med forebyggende behandling varer som regel mellem en halv time og tre kvarter, afhængigt af omfanget. De fleste er til kontrol hver sjette til tolvte måned, men vi tilpasser0 intervallet efter dine tænders tilstand og risiko for tandsygdom.  

Hvad koster behandlingen?

Prisen afhænger af hvilke ydelser der indgår, for eksempel undersøgelse, røntgen, tandrensning og udvidet forebyggende behandlinger. På klinikken arbejder vi med gennemsigtige priser og kan altid give et prisoverslag, så du kender udgiften på forhånd.  

Hvorfor vælge forebyggende behandling hos os?

Hos Tandlægerne ved Limfjorden møder du et roligt og imødekommende team, som lægger vægt på tryghed, god tid og grundig information. På klinikken har vi korte ventetider, mulighed for akutte tider, gratis parkering tæt på døren, og vi har et særligt stort fokus på patienter med tandlægeskræk.  

Sammenligning med alternativer

Alternativet til regelmæssige tandeftersyn er ofte først at søge hjælp, når der opstår smerter. Det kan dog føre til mere omfattende og kostbare behandlinger som fyldninger, rodbehandlinger eller protetiske løsninger. Med forebyggende behandlinger kan mange af disse problemer enten undgås eller begrænses betydeligt.  

FAQ om tandeftersyn og forebyggende behandlinger

Hvordan starter et behandlingsforløb?  

Med et eftersyn og røntgen. Når vi kender til eventuelle problemstillinger i din tandstilling eller sygdomshistorik, kan vi lægge en plan for din videre behandling og regelmæssige tandeftersyn.  

Hvad er forskellen på forebyggende behandling og almindelig tandpleje?  

Med forebyggende behandlinger sætter vi ind før skaden er sket og gør hvad vi kan, for at passe så godt på dine tænder som muligt og udføre skånsomme behandlinger, der så vidt muligt bevarer dine tænders sundhed.  

Med almindelig tandpleje tager vi hånd om dine aktuelle udfordringer, når du møder ind i klinikken.  

Hvordan forebygger du tandsygdomme bedst?  

Du kan altid gøre en stor forskel for dine tænder sundhed ved at udføre god hjemmepleje, kombineret med at møde op til dine aftalte regelmæssige eftersyn til tandrensning hos din tandlæge.  

Kan man forebygge paradentose og huller helt?  

Du kan gøre en stor forskel for dine tænder ved at sørge for god daglig tandpleje derhjemme kombineret med tandlægebesøg, men der kan være andre faktorer som genetik, der kan have en effekt på din tandsundhed.

Dentist Webflow Template - Webclip